Botox

Rynkebehandling med Botox (Azzalure) 

Formindsk dine mimiske rynker med botox nær Esbjerg

Botox behandling er en effektiv og veldokumenteret metode til at reducere mimiske rynker som bekymringsrynker mellem brynene, panderynker og smilerynker (kragetæer). Hos Kosmedicare i Varde nær Esbjerg tilbyder vi professionel rynkebehandling med Azzalure, som giver et naturligt og harmonisk resultat uden at fjerne din personlige mimik.

Med alderen og gentagne ansigtsbevægelser kan rynker sætte sig permanent og få ansigtet til at fremstå træt, vred eller ældre, end man føler sig. En botox behandling virker ved midlertidigt at afslappe de små muskler, der skaber linjerne, så huden får ro til at glattes ud. Resultatet er et friskere, mere udhvilet og ungdommeligt udtryk – altid med fokus på balance og naturlighed.

Hos os prioriterer vi tryghed, grundig rådgivning og individuelle behandlingsplaner, så du opnår et resultat, der passer til netop dit ansigt og dine ønsker.

Områderne der kan behandles med Botox er: 

  • Rynker mellem øjenbrynene (bekymringsrynker) 
  • Panderynker 
  • Rynker ved øjnene (kragetæer) 
  • Øjenbrynsløft 
  • Næserynker (bunny lines) 
  • Tandkødssmil (gummy smile) 
  • Læbeløft (lip flip) 
  • Hage rynker (dimpled chin)  
  • Nedadvendte mundvige 
  • Reduktions af kæbemuskel (square shape to v-shape) 

 

Behandlingen kan med fordel kombineres med andre behandlinger, så som fillerbehandling med ikke-permanent filler, hvor det kunne være gunstigt for optimering af resultatet. Hudforyngende behandling med PRF eller skinbooster er et fint supplement, der gør, at din hud kommer til at stråle samtidig med, at du får løft, opstramning og udglatning af rynker. Udover botox tilbyder vi bl.a. også ansigtsbehandlinger og Microneedling.

Kontakt os hvis du har spørgsmål om vores behandlinger.

Botox-behandling mod panderynker hos Kosmedicare i Varde nær Esbjerg
Rynker
kodmedicare logo

Hvad er Botox og hvordan virker det?

Botox er et særdeles gennemtestet og godkendt lægemiddel som i dag er en af de mest populære anti-age behandlinger, der findes på verdensplan og det med god grund! Præparatets historie spænder sig over mere end 100 år, og tilfældigheder har gjort, at Botox har udviklet sig fra at være en medicinsk behandling mod en lang række lidelser i kroppen til også, at blive brugt som en kosmetisk mirakelkur. 

Botox indeholder minimale mængder af et højt oprenset botulinumtoksin protein, raffineret fra bakterien Clostridium botulinum, og har blandt andet hjulpet patienter med neurologiske sygdomme i form af kramper i musklerne, migræne og spasticitet samt personer der lider af ufrivillig vandladning. 

Botox virker ved at hæmme signalerne mellem nerve og muskler. Således afslappes musklen og rynkerne blødgøres og glattes ud i netop de områder, hvor midlet indsprøjtes.  Det virker altså kun ganske lokalt og ”lammer” derfor ikke hele ansigtets mimik eller påvirker følesansen.  

Hos Kosmedicare anvender vi Azzalure, som er et varemærke fra producenten Allergan, for at sikre, at vores kunder modtager det højeste kvalitetsprodukt direkte fra Irland, hvor verdens eneste Botox-fabrikation er placeret. Dette giver os mulighed for at tilbyde dig den sikreste behandling, højeste kvalitet og bedste standard, når det kommer til Botox-injektioner.  

Før behandlingen

Forud for din første Botox behandling inviteres du altid ind til en gratis og uforpligtende konsultation og vurdering hos klinikkens speciallæge minimum 48 timer før selve behandlingen. Dette er et lovkrav, som er fastsat af Styrelsen for patientsikkerhed. Her vil lægen spørge ind til din almene sundhedstilstand, dine ønsker og behov og forventningsafstemme forløbet med dig. Du bliver ligeledes vejledt og informeret grundigt om behandlingen og hvilke bivirkninger og risici der evt. kan være forbundet dermed.  Hvis du har valgt at få Botox på vores klinik nær Esbjerg, kan du føle dig tryg, da vi sikrer en grundig vejledning før, under og efter behandlingen.

Under behandlingen

På behandlingsdagen gennemgår vi sammen planen, som du og vores speciallæge har lagt, og der er mulighed for at komme med tilføjelser eller at stille opklarende spørgsmål.  

Der er ikke behov for bedøvelse, da selve behandlingen er kortvarig og relativt smertefri. Du vil blive tilbudt lidt at drikke samt lidt sødt. Behandlingen foregår ved, at vi via en tynd nål injicerer en afmålt mængde Botox ind i musklen lige under huden i det behandlingskrævende område. Antal injektioner kan variere i forhold til hvad der ønskes behandlet. Da hele ansigtet er forsynet med mange små blodkar, vil der være en lille risiko for at få et kortvarigt blåt mærke.  

Efter endt behandling gentager vi forholdsreglerne for dig og du går velbefindende fra klinikken og kan genoptage almindelige dagligdags aktiviteter. 

Efter behandlingen

I op til et døgn efter behandlingen med Botox, skal du undgå hård fysisk aktivitet som øger blodcirkulationen og svedproduktionen. Du må ikke trykke eller massere på det behandlede område og vi anbefaler at du undgår solbadning og indtag af alkohol. 

Du vil mærke en begyndende effekt af behandlingen efter 2-4 dage mens det endelige resultat kan forventes 14 dage efter behandlingen. Effekten forsvinder igen efter 3-6 måneder, hvor der vil være behov for at gentage behandlingen, hvis man ønsker at bevare det gode resultat. 

Hos Kosmedicare vil du altid blive tilbudt en gratis opfølgende kontrol ca 14 dage efter behandlingen, for at sikre os at du er tilfreds med behandlingen.  

Q&A

Få svar på de mest gænsge spørgsmål i vores Q&A herunder. Har du uddybbende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på:

En botox behandling er en kosmetisk behandling, hvor små mængder botulinum toxin injiceres i udvalgte muskler for midlertidigt at reducere mimiske rynker. Botox får musklen til at slappe af, hvilket giver et glattere og mere ungdommeligt udseende.

Botox anvendes typisk mod bekymringsrynken mellem brynene, panderynker og smilerynker (kragetæer). Det kan også bruges til tandkødssmil, nedadgående mundvige og løft af overlæben.

De første resultater ses efter 3–5 dage. Den fulde effekt opnås typisk efter 10–14 dage.

En behandling med Botox holder i gennemsnit 3-6 mdr. Når du starter op med Botoxbehandlinger anbefales det, at din behandling gentages hver 3-4 måned. Det er fordi dine muskler er kraftige og stærke af at have været aktive over længere tid. Derefter kan tiden mellem behandlingerne trækkes op til hver 5-6. måned, da musklen bliver mere og mere afslappet af gentagne behandlinger.

Prisen afhænger af område og antal enheder. Ved en forundersøgelse vurderes dit behov, og du får en individuel pris. Hos Kosmedicare i Varde, nær Esbjerg koster et stort område (f.eks. bekymringsrynken) 1.500 kr. Et lille område (f.eks. lipflip) koster 600 kr. 

Behandlingen føles som små stik og tager kun få minutter. De fleste oplever kun mildt ubehag, og det er hurtigt overstået. Smerten er væk igen umiddelbart efter behandlingen

Du bør undgå hård motion, massage af området og at ligge fladt de første 4 timer efter behandlingen.

Ja, botox kombineres ofte med filler, PRF, skinboosters eller microneedling for et mere harmonisk og komplet resultat.

Ja, når behandlingen udføres af en uddannet og certificeret behandler, er botox en veldokumenteret og sikker behandling. Der kan forekomme milde og midlertidige bivirkninger som rødme, let hævelse eller blå mærker ved indstiksstedet.

Du har sikkert hørt, at Botox er et giftstof – og det er helt rigtigt.
Botox - Botulinum Toxin type A, som det helt præcist hedder, virker ved
at få muskler til at slappe af i en begrænset periode. Midlet har gennem
de sidste 100 år været brugt medicinsk til behandling af bl.a.
muskelspasmer, skelen, kæbespændinger og ufrivillig vandladning. Man
opdagede ved et tilfælde, at Botox havde en gunstig virkning på rynker i
ansigtet, da man ved at behandle patienter for skelen observerede, at de
udover at blive behandlet for deres skelen, fik en fin, glat og rynkefri
hud omkring øjnene. I dag er Botox den mest anerkendte og populære
behandling af mimiske rynker i ansigtet.
Botox er IKKE farligt og er ikke et giftstof der skader dig over længere
tids brug. Det afslapper blot muskulaturen helt lokalt i det område det
injiceres således, at huden får en ”pause” fra gentagne gange at blive
trukket sammen.
Når effekten aftager skyldes det, at Botoxen nedbrydes, hvorefter den
udskilles i urinen. Botox ophober sig derfor ikke i din krop.
Det er selvfølgelig vigtigt, at Botox doseres korrekt. Hos Kosmedicare
anvendes små doser af botox som injiceres med præcision og nøjagtighed
af din behandler, som er certificeret i at udføre kosmetiske
behandlinger med Botox og godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Nej! Det er heldigvis blot en myte, at du risikerer at miste al mimik når du bliver behandlet med Botox. Botox virker kun lokalt i den muskel der ønskes behandlet. Hvis du for eksempel får Botox i ”bekymringsrynken” mellem brynene, virker midlet kun i den muskel der skaber rynken. De øvrige muskler påvirkes ikke og toksinet kan ikke sprede sig til andre muskler. Hos Kosmedicare lægger vi vægt på det naturlige resultat samt et naturligt udtryk i dit ansigt, når vi behandler med Botox. Det betyder også, at du stadig kan løfte bryn og pande når vi behandler rynkerne i panden med Botox.

Nej, ikke når behandlingen udføres korrekt og med fokus på naturlige resultater. Målet er at reducere rynker uden at fjerne ansigtets naturlige mimik.

Gravide, ammende og personer med visse neurologiske sygdomme bør ikke få botox. En forundersøgelse sikrer altid, at behandlingen er egnet for dig.

Nej. Botox anbefales ikke under graviditet eller amning.

Ja, hos Kosmedicare tilbyder vi behandling med Botox, Filler, Skinpen og mange flere kosmetiske behandlinger. 

Book tid til behandling

Herunder kan du som ny og allerede eksisterende kunde booke tid til din næste tid i klinikken. Følg linket og gå direkte til vores booking side. 

Book tid tid behandling

Herunder kan du som ny og allerede eksisterende kunde booke tid til din næste tid i klinikken. Følg linket og gå direkte til vores booking side.