Reducering af mørke rande og poser under øjnene

-Med Sunekos Performa

Med Sunekos Performa opnås hydrering og spændstighed i huden omkring øjnene

I takt med at vi bliver ældre, mister ansigtet sin fylde og elasticitet. Allerede fra 30-års alderen sker der en gradvis reduktion af ansigtets dybdeliggende fedtdepoter mens produktionen af Kollagen, Elastin og hyaluronsyre aftager. Dette medfører, at ansigtets hud og væv bliver tiltagende tør, slap og rynket. Selvom denne proces er fuldstændig naturlig, føler flere mænd og kvinder sig generet af mørke rande og løs hud under øjnene, som ofte giver et træt og uoplagt udtryk.

Med Sunekos kan vi hos Kosmedicare hjælpe dig med at genoprette den tabte fugt og nænsomt genopbygge hudens naturlige fylde, genskabe spændstighed og glød helt målrettet øjenomgivelserne.

Sunekos indeholder en patenteret formel af ren hyaluronsyre og essentielle aminosyrer der er afgørende for opretholdelse af elasticitet og spændstighed i huden. Kombinationen af disse komponenter stimulerer produktionen af nyt kollagen og elastin i huden samtidig med at huden tilføres den optimale fugt.

Mand kigger ind i kameraet
kodmedicare logo

Hvad er fordelene ved en øjenbehandling med Sunekos Performa?

Her er nogle af de fordele, du kan få af en øjenbehandling med Sunekos Performa:

  • Forbedring af hudens naturlige fylde
  • Reducering af mørke rande under øjnene
  • Fastere hud i det behandlede område
  • Reducering af rynker, fine linjer og poser under øjnene
  • Øget kollagenproduktion
  • Øget hydrering af huden
  • Et friskere udtryk

 

Før behandlingen

Forud for behandlingen, inviteres du altid ind til en gratis og uforpligtende konsultation og vurdering hos klinikkens kosmetiske sygeplejerske Tine, minimum 48 timer før selve behandlingen. Dette er et lovkrav, som er fastsat af Styrelsen for patientsikkerhed. Her vil du blive spurgt ind til din almene sundhedstilstand, dine ønsker og behov og sammen vil vi forventningsafstemme forløbet med dig. Du bliver ligeledes vejledt og informeret grundigt om behandlingen og hvilke bivirkninger og risici der evt. kan være forbundet dermed.

 

Undgå Kodimagnyl, omega-3 fedtsyrer, algetabletter, fiskeolie eller andre kosttilskud 48 timer før behandlingen, da disse præparater kan virke blodfortyndende og øge risikoen for blødning og blå mærker.

Under behandlingen

På behandlingsdagen gennemgår vi sammen planen, som vi ved forundersøgelsen har lagt, og der er mulighed for at komme med tilføjelser eller at stille opklarende spørgsmål. Der tages altid før-billeder af det ønskede behandlingsområde. Du vil blive tilbudt lidt at drikke samt lidt sødt.

Behandlingen foregår således, at huden omkring øjnene renses og afsprittes så den er fri for bakterier. Herefter lægges der små doser af væsken med Sunekos Performa ind under huden via små overfladiske injektioner. Selve behandlinger tager ikke mere end 15 min men vi sætter altid god tid af til dit besøg. De fleste mærker små stik under selve behandlingen men oftest er behandling ikke forbundet med væsentlig smerte.

Efter behandlingen

Du kan genoptage normale dagligdags aktiviteter umiddelbart efter behandlingen.  Vi anbefaler dog ikke at du dyrker hård motion eller berører og masserer de behandlede områder de næste 4 timer af hensyn til infektionsrisiko. Drik altid rigeligt vand på dagen for behandlingen, fordi en række kemiske processer i kroppen igangsættes. Undgå dog alkohol på behandlingsdagen.

Der kan forekomme rødme, hævelse og blå mærker, som alt sammen fortager sig stille og roligt i løbet af et par dage til en uges tid.

De næste 3-4 uger er det vigtigt at du solbeskytter din hud hver gang du går ud, også selvom UV-indexet er lavt.

 

Det er vigtigt med en fyldestgørende og nærende hudplejerutine. Vi anbefaler produkter fra pHformula, der også forhandles i klinikken.

Det anbefales, at få 3-4 behandlinger med 14 dage interval mellem behandlingerne for at opnå det bedste resultat. Når det ønskede resultat er opnået, skal du have en opfølgende behandling hver 6. måned, for at bevare vævets forbedrede struktur.

Q&A

Få svar på de mest gænsge spørgsmål i vores Q&A herunder. Har du uddybbende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på:

Din behandler hos Kosmedicare vil screene dig omhyggeligt for livsstilsvaner, genetiske og medicinske forhold, for at sikre os, at du er kandidat til Sunekos Performa og at der ikke er kontraindikationer. Sunekos Performa frarådes til kunder der:

  • Er gravide eller ammer
  • Lider af neurologisk sygdom eller blødersyndrom
  • Har allergi mod hyaluronsyre eller hyaluronidase
  • Har en aktuel infektion i området der skal behandles
  • Har feber i behandlingsøjeblikket

Oftest kan du allerede se en begyndende effekt efter din anden behandling med Sunekos Performa og resultatet vil blive bedre og bedre i løbet af de næste fire til seks uger, i takt med at kollagen og elastinproduktionen øges. Du vil kunne se det endelige resultat et par uger efter din sidste behandling. Resultatet holder i ca. 6-8 måneder og herefter anbefaler vi, at du får frisket resultatet op hver 6. måned.  

Book tid tid behandling

Herunder kan du som ny og allerede eksisterende kunde booke tid til din næste tid i klinikken. Følg linket og gå direkte til vores booking side. 

Book tid tid behandling

Herunder kan du som ny og allerede eksisterende kunde booke tid til din næste tid i klinikken. Følg linket og gå direkte til vores booking side.